For at være medhjælper på festivalen, skal du arbejde minimum 18 timer i løbet af festivalen - således vi sikrer nogle dygtige medhjælpere og færre skift under vejs. Vagterne er typisk på 6 timer, 9 timer eller 12 timer.
Der kræves 36 timer, hvis dit arbejde udelukkende ligger før eller efter festivalen.
Bemærk at vagter kan forekomme både før- , under og efter festivalen . Hovedregel er at timer før/ efter kun tæller 50 %.
Hvis du arbejder mellem kl. 02.00-08.00 om natten, tæller dine timer med omregningsfaktor. Så 1 time i det tidsrum giver altså 1,5 time og arbejder du fx fra kl. 02.00-05.00 vil du få tilskrevet 4,5 timer på tidskontoen.
Her på siden kan du gå ind og se ledige stillinger.
Her opslår vi nemlig alle ledige jobs på festivalen. Og der kommer løbende nye jobs til.
Finder du et job der kunne have din interesse (eller flere) så sender du en ansøgning med oplysninger om dig selv. Du vil efterfølgende blive kontaktet hvis jobbet er dit.
Har du været medhjælper tidligere hjælper du os meget ved at notere dit medhjælpernummer i ansøgningen. Eller hvis du allerede står på et hold, men gerne vil prøve noget nyt, så noter dit nuværende arbejdssted.
Hvis du ikke finder dit drømmejob, kan du vælge at sende en besked til festivalen via knappen ”Kontakt” og beskrive hvad du evt. gerne vil arbejde med, så ser vi om vi alligevel kan hjælpe dig.
Der er pt. ca. 4700 frivillige medhjælpere i gang under Nibe festival - og du kan blive én af dem. Som tak for din indsats og dermed hjælpen til at sikre vores gæster den fedeste oplevelse får du følgende fordele:
Mulighed for at bo på den særlige Crewcamp, hvor der er adgang med telt eller campingvogn. På Campen er der salgssted med mad, drikkevarer, sødt og sprødt.
Vi vil gerne give dig muligheden for at opleve den fede fest i skoven - og som medhjælper, får du særlig adgang til Crewpitten, hvor der er specielle priser, fabelagtig stemning og fest til den lyse morgen.
Desuden vil der i dette område være særlige musikalske oplevelser - kun for jer. ( egen scene med livebands)
Åbningstid er onsdag -torsdag 08.00-03.00, og fredag og lørdag 08.00-05.00.
Vi er også interesserede i at sikre jer den bedste start på dagen og optankning til frokost/aften. Dette sker med særligt tilbud til jer medhjælpere i CrewCater - placeret i Crewpitten.
Her kan du for få mønter, få en god, solid morgenmad/frokost eller aftensmad, der sikrer at du kan klare dig igennem vagter og koncerter.
Og husk vi har festivalens bedste pølsevogn.