Barvagt

Vi har et par ledige pladser i barenheden "GARAGEN" - skal en af dem være din? ;-)
Baren er beliggende i/ved teltet med Blå Scene, så du kommer til at opleve en masse koncerter mens du har vagt.
Det kan til tider være hektisk når der er store koncerter, så der er både højt tempo og højt humør i baren. Vi gør alt for at give vores gæster den bedste oplevelse. Vi har to primære job i baren som man hjælper hinanden med. Det er salg og opfyldning i baren.
Vi sælger primært fadøl, slush-ice med alkohol, rør og lign. Så man kommer ikke til at mixe farverige drinks ;-)
Der er altid 1-2 funktionsansvarlige på vagt som fordeler opgaverne og som vil sikre at du får en god intro til opgaverne. Er i to der gerne vil have vagter sammen vil vi prøve om vi kan opfylde det. Man vil få 2 vagter a 9 timer, som vil være fordelt på 2 forskellige dage.

Lidt om vores bar: Garagen er en ny, hyggelig bar (etableret i 2022) beliggende i et megaattraktivt område -halvt inde i det store Blå Scene-telt. I Garagen finder du en vaskeægte værkstedsstemning, der er præget af oktan, olie og reservedele.
Temaet er gennemført, og i Garagen kan både unge og gamle nyde iskolde fadøl, shots og et lækkert udvalg af slushice med alkohol.
Hvis du er fan af fed musik og god betjening, så er Garagen lige stedet for dig.
Vi glæder os til at se dig i Garagen! og kender du en på vores hold så skriv det meget gerne i ansøgningen.
Hilsen alle de frivillige på Team Garagen.
Område Bar
Periode: Uge 26
Krav Minimum 18 år inden første vagt. Skal kunne arbejde 2x9 timer. Medbring gode sko da man står/går i mange timer. Vi forventer du er fleksibel, smilende, serviceminded og er god til at samarbejde med dine teamkollegaer.